Naturskole - Torbenfeldt Gods - Ringstedvej 65 C - 4440 Mørkøv - Tlf.: 5927 5018 - Email: Naturskolen Tømmerhuset
 
Forside
   |   
Om Naturskolen
   |   
Naturen
   |   
Aktiviteter
   |   
Priser og booking
   |   
Link
   |   
Kontakt
   |   
Tip en ven
   |   
Sitemap
 
Kalender
Mad og indkøb
Udlejningsvilkår
Bookingformular
Forsiden > Priser og booking > Udlejningsvilkår
 
Booking kan kun ske ved at fremsende forespørgsel til udlejer
Naturskolen Tømmerhuset
 
Naturskolen Tømmerhuset er først endeligt booket når depositum er indbetalt.
 
Priserne er baseret på max. 50 personer. Ved større arrangementer betales et tillæg på kr. 60,00 inkl. moms pr. person/dag 
 
Lejer skal selv medbringe lagen (også selvom man sover i sovepose), sovepose/dyne, hovedpude, linned, håndklæder, viskestykker, klude og toiletpapir.
Evt. lommelygte til sovesalen og hjemmesko til indendørs brug.

Tørt brænde til brændeovnen i stuen. Ved lejemålets start er der 1 sæk tørt brænde til rådighed.
Yderligere brænde kan købes i forbindelse med udfyldelse af bookingformular. 1 sæk koster 40 kr. og 3 sække koster 100 kr. inkl. moms.
 
Fiskeri i Bolsbjergsø koster kr. 300 pr. ophold. Man er velkommen til at spise egen fangst, men fisk der ikke anvendes under opholdet skal genudsættes. 
 
Naturskolen lejes uden personale, ved ankomst og afrejse vil naturskolens tilsynsførende i princippet være til stede.
Brugere af naturskolen skal ved afrejse afleverer naturskolen pænt og rydeligt.

Endvidere skal køkkenet afleveres rengjort og opvaskemaskinen tømmes.

Ved ophold skal lejer desuden betale for rengøring udført af rengøringsfirma.

Som lejer skal man tage hensyn til naturen og naboer. Der må ikke spilles musik udendørs, eller for åbne døre/vinduer. Der må kun tænde bål på en dertil indrettede bålplads, ligesom teltslagning kun er tilladt på det anviste teltområde.

Den tilsynsførende er udlejers stedlige repræsentant. Alle henstillinger fra den tilsynsførende skal følges.

Bygningerne er indrettet og udstyret til naturskole samt lejerskoleophold. Det henstilles til brugerne at man passer på tingene, således at Naturskolen Tømmerhuset fortsat kan tilbyde brugerne et højt kvalitetsniveau.

Rygning er ikke tilladt indenfor i Tømmerhuset. Ved rygning udendørs må cigaretskoder ikke smides på jorden.
 
Naturskolen Tømmerhuset skal også kunne anvendes af personer med astma og allergi. Det er derfor ikke tilladt at medbringe kæledyr ved ophold i Tømmerhuset.